Cirkulær leasingmodel blev til arveligt arbejdstøj i Herning Kommune

Herning Kommune har som en af de første forsøgt sig med at udbyde leasing af genanvendeligt arbejdstøj, baseret på principperne om cirkulær økonomi. Kommunen måtte dog sadle om undervejs og blev en del erfaringer rigere.

Verden over begynder førende virksomheder at omstille forretningsdriften til såkaldte cirkulære forretningsmodeller, hvor genanvendelse af ressourcerne står i centrum. Nu skal produkterne designes, så intet eller mindst muligt går til spilde, når produktet er udtjent. Kasserede produkter skal retur til genanvendelse, og de biologiske materialer skal tilbage til naturen, uden at den tager skade af det.

Herning Kommune satte sig i 2014 det ambitiøse mål, at forene cirkulære visionerne med den travle, og økonomisk trængte, kommunale hverdag. Med støtte fra Rethinks innovationspulje udviklede Herning Kommune en model for ’drift’ af arbejdstøj, der tilgodeser genbrug og genanvendelse, baseret på tankerne om cirkulær økonomi.

Som en del af arbejdet udviklede kommunen en vejledning i implementering af cirkulær økonomi i offentlige indkøbsaftaler. I vejledningen beskrives de udbuds- og kontraktretlige emner, som er relevante for indkøbsmodeller baseret på cirkulær økonomi.

Miljøeffekt og besparelser

Den endelige kontrakt på arbejdstøj har sparet Herning Kommune for ca. 50.000 kr. ud af et kontraktbeløb på 200.000 kr.

De miljømæssige besparelser er estimeret til at løbe op i ca. 1011 ton CO2 over en 4-årig periode, alene for tøj til 100 medarbejdere i Teknik- og Miljøafdelingen.

Kommunen samarbejdede blandt andet med studerende fra designskolen TEKO, der arbejder med bæredygtigt tøjdesign, i processen med at udarbejde vejledningen. Forskere og eksperter hjalp med økonomiske analyser og opstilling af kriterier for genbrug og kassering af brugt arbejdstøj. Og lokale virksomheder inden for tekstil-, møbel- og byggebranchen kom med input til problematikkerne om kommerciel genanvendelse.

Og til at starte med virkede det som om, at hele projektet ville gå op i en højere enhed:

”Det har været en proces med knopskud, der har fået lov at udvikle sig undervejs. Og så har vi været i den unikke situation, at vi nærmest ikke har haft barrierer, men har oplevet opbakning og hjælp fra alle kanter”, fortalte projektleder Merete Gammelmark i 2014. Hun var sammen med klimakoordinator Trine Bjørn Olsen tovholder på projektet.

Vejledning til cirkulære indkøb

Herning Kommune har i forbindelse med projektet udviklet to vejledninger til cirkulære indkøb:

Vejledning til cirkulær økonomi i indkøbsaftaler

Kriterier for genbrug af arbejdstøj

Herning Kommunes medarbejdere agerer modeller

Udfordringer undervejs

Efter vejledningen blev udgivet sendte Herning ydelsen i udbud. Det skulle dog vise sig, at være en udfordring, at få leverandører med på idéen, blandt andet når det gjaldt en eventuel overdragelse af kontrakten:

“Da vi i sin tid lavede vejledningen til det, havde vi teknisk dialog med markedet vedrørende vaske/leje af beklædning til hjemmeplejen. Markedet synes overordnet set, at ideen lyder spændende, men kunne umiddelbart kun se udfordringer og hindringer i, at de skulle overdrages en pulje beklædning, som deres værste konkurrent har behandlet/vasket m.m. i 4 år”, fortæller Anne-Merete Gier, udbudskonsulent i Herning Kommune.

Da leverandørerne ikke var interesserede i at håndtere konkurrenternes tøj, gik miljøregnestykket ikke op. Indkøbsafdelingen endte derfor med en traditionel model, hvor Kommunen ejer arbejdstøjet. I stedet for en cirkulær model har projektet åbnet op for en række andre bæredygtige tiltag. Indkøbsafdelingen tænker i højere grad i totalomkostninger, og arbejdstøjet går nu i arv, hvor det før var personligt, så tøjet først bliver kasseret, når det er slidt op.

”Der er blevet skabt en kultur omkring det, blandt vores medarbejdere i drift”, fortæller Trine Bjørn Olsen, klimakoordinator i Herning Kommune.

Arbejdstøj og Cirkulær Økonomi - model fra Hernings projekt

 Ambitioner om opskalering

Ved projektets tilblivelse var ambitionen, at projektet skulle kunne opskaleres og bruges i andre kommuner, da det er et stort arbejde for en enkelt kommune at løfte.

”Projektet skal kunne skaleres op og benyttes på andre indkøbsområder og af andre kommuner, så det er lige meget, om der er tale om indkøb af arbejdsbeklædning i Herning eller kontormøbler i anden kommune. Derfor har vi forsøgt at udforme en generisk model, der kan overføres til alle mulige andre områder og andre kommuner, og som også giver mulighed for, at man i kommunalt regi faktisk kan gå ind og påvirke markedet og for eksempel tilskynde producenter til at udarbejde bæredygtige løsninger og produkter”, sagde Trine Bjørn Olsen, da vejledningen blev udgivet.

Det er er stadig konklusionen, at det er svært for en enkelt kommune, at implementere alene. I Herning leger man stadig med tanken om, at lave fælles aftaler om arbejdstøj med andre kommuner. Det kræver blandt andet, at logoer og andre kendetegn på tøjet let kan fjernes. Der foreligger dog ingen konkrete planer i øjeblikket.

Tre gode råd fra Herning Kommune

  • Overvej, hvad der kan være de bedste tiltag for netop jeres kommune – på hvilke områder er der god erfaring, særlig viden eller styrker? Hvad kan fx være relevant for lokale virksomheder? Sørg gerne for, at projektet kan være med til at geare virksomhedernes produktion i den rigtige retning.
  • I praksis handler det om at være åben og prøve at trække på alle de gode kræfter, I kan komme i tanke om. Det er vigtigt at dele viden og ideer med mange forskellige parter. På den måde kan I få en masse nye ideer og input, som I muligvis ikke selv ville være kommet i tanke om.
  • Kom i gang! – det er både sjovt, lærerigt og givende. Og så er der ingen grund til at starte forfra. Benyt gerne vores erfaringer, vejledninger og gode råd i jeres eget arbejde.

 

  TILMELD NYHEDSBREV

TILMELD NYHEDSBREV

Tilmeld dig som medlem og modtag vores nyhedsbrev.
Det er nemt og gratis!
×