Concito: Danmark glipper stort potentiale i offentlige indkøb

Ifølge CONCITO går Danmark glip af et stort grønt potentiale, når det offentlige køber ind for 310 mia. kroner årligt. Det går ikke kun ud over miljøet, men også pengepungen.

2/11-2016

Et nyt CONCITO-notat om grønne offentlige indkøb viser, at den samlede udledning af drivhusgasser fra offentlige indkøb i Danmark i hele værdikæden løber op i 20 mio. tons CO2 årligt. Det svarer til 4 tons CO2 per indbygger.

Et krav om en 10 pct. reduktion af udledningen fra de offentlige grønne indkøb ville ifølge CONCITOs beregninger spare 2 mio. tons CO2 om året. Det svarer til at fjerne ca. 650.000 biler fra vejene eller godt en fjerdedel af den danske bilpark. Klimapotentialet vurderes derfor at være stort – og CONCITO mener, at det kan nås relativt let.

Charlotte Fischer, chef for CONCITO Bæredygtigt Erhverv, påpeger, at Danmark har brug for noget styring, når det handler om at drive grønne offentlige indkøb.

– Danmark mangler ambition i sine offentlige indkøb. Vi skal i langt større omfang se grønne offentlige indkøb som en god forretning for Danmark. Lige nu skader vi klimaet og miljøet og spilder penge, fordi vi alt for ofte kun køber ind kortsigtet efter anskaffelsespris og ikke totaløkonomi. Vi glipper muligheden for at bygge et stærkt dansk hjemmemarked for grønne løsninger op, og dermed skabe grundlaget for et bedre klima, innovation og flere eksportsuccesser, siger Charlotte Fischer.

CONCITO giver i analysen en række anbefalinger til, hvordan Danmark bedre udnytter det grønne potentiale i offentlige indkøb.

Du kan læse mere om Concitos notat her.

  • Bliv medlem: Tilmeld dig som medlem og modtag vores nyhedsbrev. Det er nemt og gratis!
  • Kalender
    Se hvad der kommer af spændende arrangementer, der relaterer sig til bæredygtige indkøb.
  • Se inspirationsvideoer
    om grønne indkøb i det offentlige

    Viden & Værktøjer

    Cases: Her finder du cases om grønne indkøb. Brug dem som inspiration til arbejdet med grønne indkøb.

    Værktøjer: Vi har samlet en liste af værktøjer til bæredygtige indkøb som kan guide dig videre.

    Regler og rammer: Her finder du vejledninger til regler og rammer for grønne indkøb, og læse om frivillige og lovgivningsmæssige forpligtelser.

    Alt om Viden & Værktøjer ⇢

      TILMELD NYHEDSBREV

    TILMELD NYHEDSBREV

    Tilmeld dig som medlem og modtag vores nyhedsbrev.
    Det er nemt og gratis!
    ×