Deltag i ny temagruppe om fødevareudbud

Er du udbudsjurist eller indkøber, arbejder du med udformningen af offentlige udbud, og vil du gerne have konkret vejledning i og viden om, hvordan miljøhensyn kan inkorporeres i fødevareudbud? Så tilmeld dig Forums og Partnerskabets nye temagruppe om fødevarer, som netop sætter skarpt på, hvordan miljøforhold kan indgå i offentlige fødevareudbud. Temagruppen mødes første gang d. 29 maj i København. 

Med udgangspunkt i den nyeste viden fra ind- og udland vil fødevaretemagruppen kaste lys over, hvordan man på overskuelig vis kan indarbejde EU’s kommende anbefalinger om GPP kriterier for fødevarer i sit udbud. Det vil ske med et vedvarende fokus på, at miljøkrav skal balanceres med juridiske krav såvel som økonomiske hensyn. Temagruppen vil blandt andet beskæftige sig med spørgsmål som:

  • Hvordan kan krav om sæsonbaserede madvarer og økologi indgå i fødevareudbud?
  • Hvordan kan man med den rette udbudsformulering bidrage til at bekæmpe madspild samtidig med, at man sikrer tilbud fra små og mellemstore lokale virksomheder?
  • Hvordan kan man med et fødevareudbud tage hensyn til FN’s bæredygtighedsmål?

Temagruppen er nedsat af Forum for Bæredygtige Indkøb og Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb, og Betina Bergmann Madsen vil være tovholder for gruppens arbejde. Betina har, gennem sit arbejde som chefkonsulent i Københavns Kommune, en stor viden og mange års erfaring med fødevareudbud. Derudover har hun – sammen med forskellige offentlige repræsentanter fra Frankrig, Belgien, Italien og Sverige – været med i fødevareprojektet ”INNOCAT”, arrangeret af ICLEI. Målet med dette projekt var at udvikle en standard for udbud af bæredygtig skolemad. Netop viden fra INNOCAT-projektet vil blive videreformidlet til første møde i temagruppen, som afholdes den 29. maj 2017. Mens andet møde vil blive afholdt den 25. august 2017. Det forventes, at der vil blive holdt 3-4 møder i gruppen i løbet af det næste år – alt efter interesse og behov.

Lyder det interessant? Så kan du tilmelde dig temagruppen ved at sende en mail til ns@planmiljoe.dk. Du er også velkommen til at tilmelde dig gruppen, selvom du ikke kan deltage i det første møde.

 

Første møde i temagruppen

Tid og sted
29. maj 2017 11.00-14.00 hos Københavns Kommune, Gyndenløvesgade 15/Nyrupsgade 5, 6. sal.

Dagsorden
11.00: Velkommen og præsentationsrunde
11.20: Introduktion til fødevaregruppen og præsentation af nogle af de udfordringer, vi skal løse sammen /v. Betina Bergmann Madsen, Københavns Kommune
11.50: Inspirationsoplæg: Resultater og erfaringer fra EUs INNOCAT-projekt, hvor partnerne har samarbejdet om udvikling og udbud af miljøvenlige og innovative cateringløsninger /v. Tamara Bruning, chef for fødevarer, Ghent Kommune
12.20: Pause, frokost serveres
12.40: Fælles diskussion under frokost: Hvilke udfordringer møde udbudsjurister og indkøbere inden for fødevareområdet?
13.30: Fælles fodslag: Hvilke ønsker og forslag har deltagerne til fødevaregruppen, og hvilke temaer skal tages op på de næste møder
14.00: Mødet slutter

 

  • Bliv medlem: Tilmeld dig som medlem og modtag vores nyhedsbrev. Det er nemt og gratis!
  • Kalender
    Se hvad der kommer af spændende arrangementer, der relaterer sig til bæredygtige indkøb.
  • Se inspirationsvideoer
    om grønne indkøb i det offentlige

    Viden & Værktøjer

    Cases: Her finder du cases om grønne indkøb. Brug dem som inspiration til arbejdet med grønne indkøb.

    Værktøjer: Vi har samlet en liste af værktøjer til bæredygtige indkøb som kan guide dig videre.

    Regler og rammer: Her finder du vejledninger til regler og rammer for grønne indkøb, og læse om frivillige og lovgivningsmæssige forpligtelser.

    Alt om Viden & Værktøjer ⇢

      TILMELD NYHEDSBREV

    TILMELD NYHEDSBREV

    Tilmeld dig som medlem og modtag vores nyhedsbrev.
    Det er nemt og gratis!
    ×