Den Grønne Indkøbsstafet: Marked og ordregivere skal spille bedre sammen

Offentlige ordregivere skal være mindre bekymrede for nye udbudsformer, der egner sig til at bringe innovative løsningsforslag på banen. Virksomhederne skal være mere positive medspillere. Det mener Jesper Langkjær fra Horsens Kommune.

Stafetspørgsmålet til indkøbschef Jesper Langkjær fra Horsens Kommune lyder: Hvordan sikrer det offentlige, at mindre og mellemstore virksomheder – der ofte ikke har ressourcer til fx dyre og omfattende certificeringer – bliver taget seriøst i betragtning i udbud mht. sociale og miljømæssige præstationer samt øvrige CSR indsatser?

Til det spørgsmål svarer han bl.a., at de i Horsens Kommune er meget opmærksomme på, ”at certificeringer ikke kan trækkes gratis i en automat”, og at der altid er tilføjelsen ”eller tilsvarende” med i deres udbud, hvor der henvises til certificeringsordninger.

Jesper Langkjær er overbevist om, at en god vej frem vil være, at offentlige ordregivere ser med mindre bekymring på de udbudsformer, der giver  markedet mulighed for at bringe innovative løsningsforslag på banen: ”Sådan som jeg har forstået hensigterne med udbudsloven, hører netop dette til i lovens DNA. Og i en af mine mange forestillinger om verden, innoveres der på livet løs – også i mindre og mellemstore virksomheder. Som supplement til, at vi som offentlig ordregiver skal holde spejlet op og vende blikket indad og tage greb om usikkerheden forbundet med at anvende ikke-velkendte udbudsformer, så lykkes vi først helt hermed, hvis markedet på den anden side tager godt imod os og vil spille sammen med os på disse nye baner. Og ikke være Spielverderber ved at trække millimeterretfærdighedskortet, hver gang spillet ikke falder ud til egen fordel.”

Læs hele stafetindlægget her

  • Bliv medlem: Tilmeld dig som medlem og modtag vores nyhedsbrev. Det er nemt og gratis!
  • Kalender
    Se hvad der kommer af spændende arrangementer, der relaterer sig til bæredygtige indkøb.
  • Se inspirationsvideoer
    om grønne indkøb i det offentlige

    Viden & Værktøjer

    Cases: Her finder du cases om grønne indkøb. Brug dem som inspiration til arbejdet med grønne indkøb.

    Værktøjer: Vi har samlet en liste af værktøjer til bæredygtige indkøb som kan guide dig videre.

    Regler og rammer: Her finder du vejledninger til regler og rammer for grønne indkøb, og læse om frivillige og lovgivningsmæssige forpligtelser.

    Alt om Viden & Værktøjer ⇢

      TILMELD NYHEDSBREV

    TILMELD NYHEDSBREV

    Tilmeld dig som medlem og modtag vores nyhedsbrev.
    Det er nemt og gratis!
    ×