DUBA-B8: Markant mere markedsdialog gavner grønne indkøb

Der er kommet meget mere markedsdialog i de offentlige udbudsprocesser inden for det sidste år, fortæller proces- og kvalitetschef Anne Stokvad Madsen fra møbelvirksomheden Duba-B8. Og det er godt for både leverandører, udbydere og miljøet.

Markedsdialog kan hjælpe offentlige indkøbere med at få dækket deres reelle behov – ikke mindst når det gælder grønne indkøb, mener Anne Stokvad Madsen, der er proces- og kvalitetschef i kontormøbelvirksomheden Duba-B8. Her kan man mærke, at der er kommet meget mere dialog mellem leverandører og udbydere.

”Det var helt uhørt tidligere. For to år siden var der overhovedet ikke noget”, fortæller Anne Stokvad Madsen. Duba-B8 har siden 1994 arbejdet systematisk med miljøledelse og minimering af ressourcer og kemi. Men det er først for nylig, at markedsdialog – og dermed også dialog om miljøforhold – er kommet på dagsordenen.

Virksomheden har en 60/40 fordeling af private og offentlige kunder, og de kan mærke stor forskel på, om kunden er fra den ene eller den anden sektor; ikke mindst når det gælder om at levere miljørigtige løsninger.

”Når vi har private kunder, tager vi en dialog om, hvilke behov de har, og så kommer vi med et forslag til en løsning. I det offentlige er der udbudspligt, og derfor har der været en forskrækkelse for dialogen. Indkøberne virker bange for at give nogle leverandører fordele, så de har afholdt sig helt fra det”, fortæller Anne Stokvad Madsen.

Duba-B8 oplever, at mangel på dialog kan stå i vejen for, at offentlige kunder får det rigtige produkt til en konkurrencedygtig pris. Det kan eksempelvis skyldes, at kravene til produktet eller kravene til dokumentation ikke er præcise nok:

”Tit er der stillet nogle krav, hvor det ikke er angivet, hvordan det skal dokumenteres. Det kunne f.eks. være, at der ikke må være kemikalier fra kandidatlisten i kemikalielovgivningen fra EU. Men hvis man har sat sig ind i denne lovgivning, så ved man, at virksomheder først er forpligtede til at oplyse om indholdet, hvis der er mere end 0,1% af et stof i produktet. Når det ikke er angivet, hvordan man forventer, at et sådant krav dokumenteres, efterlades det til den enkelte leverandørs fortolkning.”

Markedsdialog skaber muligheder
Det er ofte jurister, der skriver udbud, og man kan naturligvis ikke forvente, at de også er eksperter i kontormøbler, mener Anne Stokvad Madsen. Markedsdialog er en måde at få klarlagt, hvad markedet kan levere og samtidig få mere fokus på de reelle behov bag det offentlige udbud.

”Hvis leverandører og udbydere sætter sig sammen, kan udbyderen forklare, hvilket behov man vil have dækket, og leverandøren kan forklare, hvad det er, man kan levere. Bliver der spurgt tilstrækkeligt bredt ud i markedet, så kan de lave et fair udbud ud fra det”, fortæller Anne Stokvad Madsen.

Gode råd til indkøbere om markedsdialog
Igennem det seneste år har Duba-B8 oplevet hyppigere markedsdialog. Derfor har de høstet en række konkrete erfaringer med dialogen. Anne Stokvad Madsen fortæller, at det er vigtigt, at indkøberen kan gennemskue, hvilken agenda hver enkelt leverandør går ind i dialogen med. Det gælder både, når leverandøren har svært ved at leve op til miljøkrav, men også hvis leverandøren er klassens grønne duks. Så har leverandøren nemlig interesse i, at kravene bliver så skrappe som muligt.

”Det er indkøbernes opgave at afkode, hvornår en leverandør siger noget, som reelt kan efterprøves, og hvornår de er ude på at få lavet et krav, som favoriserer dem selv. Og så skal indkøberne sikre sig, at de krav, man stiller op, faktisk kan dokumenteres og efterprøves”, fortæller Anne Stokvad Madsen.

Læs også:

Nyt katalog om markedsdialog af temagruppe

Møbelvirksomhed er eneleverandør på fælleskommunal aftale

Miljøvenlige kontormøbler i DR Byen

 

  • Bliv medlem: Tilmeld dig som medlem og modtag vores nyhedsbrev. Det er nemt og gratis!
  • Kalender
    Se hvad der kommer af spændende arrangementer, der relaterer sig til bæredygtige indkøb.
  • Se inspirationsvideoer
    om grønne indkøb i det offentlige

    Viden & Værktøjer

    Cases: Her finder du cases om grønne indkøb. Brug dem som inspiration til arbejdet med grønne indkøb.

    Værktøjer: Vi har samlet en liste af værktøjer til bæredygtige indkøb som kan guide dig videre.

    Regler og rammer: Her finder du vejledninger til regler og rammer for grønne indkøb, og læse om frivillige og lovgivningsmæssige forpligtelser.

    Alt om Viden & Værktøjer ⇢

      TILMELD NYHEDSBREV

    TILMELD NYHEDSBREV

    Tilmeld dig som medlem og modtag vores nyhedsbrev.
    Det er nemt og gratis!
    ×