Den grønne indkøbsstafet: Armene i vejret, men ærmerne op

I februar stillede Eva Klintell fra Lyreco følgende spørgsmål til Loa Dalgaard Worm fra FSC Danmark:

Med udgangspunkt i den nye udbudslov, hvordan ser FSC på fremtiden for miljømærker og andre certificeringer?

Vi oplever fantastiske landvindinger for FSC-mærket i disse år. Med en ny, skarp udbudslov, en offentlig sektor, der tager indkøbsvejledningen til sig og en træ- og papirsektor, som rykker på bæredygtighed, har vi god grund til at have armene i vejret. Men vi skal samtidig have ærmerne smøget op. For selvom fremtiden tegner lysegrøn for certificering og miljømærker, skal vi fortsat sikre, at der bliver stillet krav. Også krav til mærkerne selv og hvordan de bliver brugt.

Af Loa Dalgaard Worm, Sekretariatsleder i FSC Danmark

Med den nye udbudslov kan vi forhåbentligt se frem til at få flere miljørigtige og etiske produkter i spil i det offentlige indkøb. Den offentlige sektor er den absolut største forbruger af f.eks. træ, og ved at stille krav om FSC-certificerede varer er det offentlige en altafgørende løftestang for mere bæredygtigt træ og papir på markedet og i sidste ende bedre vilkår i verdens skovområder.

Jeg har egentlig oplevet en stor interesse for at købe bæredygtigt og etisk i kommunerne igennem lang tid. Man har mange steder ladet sig inspirere af cirkulæret, som forpligter staten til at indkøbe og bruge dokumenterbart bæredygtigt træ og papir. Og mange har selv sat baren for nye ambitioner. Men ofte halter det, når det kommer til det praktiske. Med den nye udbudslov bliver det forhåbentlig lidt lettere at være indkøber.

Ved at kunne pege på konkrete miljømærker letter man arbejdet for indkøbere og udbudskonsulenter nu og her. Og ikke mindre væsentligt er kravene til alternativ dokumentation nu, ifølge udbudsloven, at den skal være hurtig at gennemskue og vurdere. Det kan være rigtig svært for den enkelte indkøber at sammenholde den ofte komplekse og forskelligartede dokumentation i et tilbud. Det tager den nye lov forhåbentligt hånd om, så tilbudsgivere i højere grad bliver vurderet på samme grundlag. Det er en stor fordel, der gør konkurrencen mere ligeværdig tilbudsgivere imellem.

Mere viden og større ambitioner

Men det er ikke bare det offentlige, som stiller krav. Vi ser byggerierne boome med FSC-certificerede materialer i øjeblikket, og vi har netop fået den første danske FSC-certificerede entreprenør, Lund & Staun, som nu kan levere FSC-certificerede løsninger. Også ordninger som DGNB, LEED, Svanen og BREEAM betyder mere FSC-certificeret træ i byggeriet og fremgang for FSC-ordningen. Og vi har længe haft en trykkeri- og papirsektor og flere toneangivende møbelleverandører, der har været helt fremme i FSC-skoene.

Det gør mig selvsagt stolt, at vores arbejde igennem så mange år bærer frugt i så mange væsentlige sektorer. Udviklingen med mere bæredygtigt forbrug og flere gode miljømærker på markedet er enormt vigtigt. Men jeg synes også, at tiden er moden til at stille en række spørgsmål til brugen af mærkningsordninger. Min erfaring er, at der mangler en masse viden derude, og jeg synes, ambitionen på det område sagtens kunne være større. For ved folk reelt, hvad der ligger bag mærkerne? Man kender måske til mærkernes krav, men stiller man spørgsmålstegn ved, hvordan de krav kontrolleres? Og hvordan kravene bag et mærke stilles i første omgang og af hvem? Og hvilken dokumentation der kræves?

Det ligger mig meget på sinde, for der er forskel på mærker og ordninger og kvaliteten af dem. Og jeg tror godt, at både almindelige forbrugere men også indkøbere privat og offentligt vil og kan lære mere om forskellene.

Jeg synes også, det er på tide at se på hele strukturen omkring indkøb af miljømærker via ikke-certificerede leverandører, for vi står over for en udfordring omkring kontrol af varer, der ikke er mærket med et miljømærkes logo – som f.eks. et læs FSC-certificeret tømmer. Hvem kontrollerer f.eks., at den afgivne ordre på en FSC-certificeret vare nu også munder ud i, at der leveres en FSC-certificeret vare på byggepladsen med den rette dokumentation? I tilfældet med f. eks. den offentlige indkøbsvejledning stilles der ikke krav om, at man skal købe direkte fra en certificeret leverandør. Det stiller krav til, at man selv løfter dokumentationsbyrden for sporbarhed hos evt. ikke-certificerede led, og det kan sagtens lade sig gøre, men der mangler altså både viden og procedurer til at gøre det. Og mon ikke lignende scenarier gør sig gældende for andre ordninger og mærker. Krav er godt, men det er den rigtige kontrol og sikkerhed, der skal få det til at ske.

Min opfordring herfra er derfor, at vi skal fejre vores sejre som miljømærker, men vi skal samtidig turde smøge ærmerne op og pege på de steder, hvor der mangler viden og gennemsigtighed bag mærkerne og måske endda kontrol. Vores troværdighed som mærkningsordninger afhænger af det.

Om

FSC Danmark er en medlemsorganisation og NGO, som arbejder med virksomheder, offentlige indkøbere, forbrugere og andre NGO’er om at sikre bæredygtig skovdrift. FSC Danmark modtog i 2015 Forum for Bæredygtige Indkøbs specialpris for mange års utrætteligt arbejde for grønnere indkøb i det offentlige.

 

Læs også:

Den grønne indkøbsstafet: Hvordan ser Lyreco fremtiden inden for grønne indkøb?

  • Bliv medlem: Tilmeld dig som medlem og modtag vores nyhedsbrev. Det er nemt og gratis!
  • Kalender
    Se hvad der kommer af spændende arrangementer, der relaterer sig til bæredygtige indkøb.
  • Se inspirationsvideoer
    om grønne indkøb i det offentlige

    Viden & Værktøjer

    Cases: Her finder du cases om grønne indkøb. Brug dem som inspiration til arbejdet med grønne indkøb.

    Værktøjer: Vi har samlet en liste af værktøjer til bæredygtige indkøb som kan guide dig videre.

    Regler og rammer: Her finder du vejledninger til regler og rammer for grønne indkøb, og læse om frivillige og lovgivningsmæssige forpligtelser.

    Alt om Viden & Værktøjer ⇢

      TILMELD NYHEDSBREV

    TILMELD NYHEDSBREV

    Tilmeld dig som medlem og modtag vores nyhedsbrev.
    Det er nemt og gratis!
    ×