Nu kan skoler også blive Svanemærket

Nye kriterier for skolebyggeri gør det muligt stille krav om svanemærket, når kommunerne sender nye skoler i udbud. Og det kan vise sig at være en god forretning på lang sigt.

Nordisk Miljømærkning har for nyligt revideret Svanemærkets kriterier for huse, lejligheder, skoler og daginstitutioner, og blandt de nye tiltag er, at det nu er muligt at svanemærke skoler. Det giver mulighed for at bygge skoler, der er på forkant med udviklingen inden for bæredygtigt byggeri.

– Vi oplever en stigende interesse for svanemærkede byggerier. Det er derfor meget glædeligt, at det nu bliver muligt at svanemærke skoler. Mange kommuner står over for at skulle bygge nye skoler, og vi håber, at de med de nye kriterier vil overveje et svanemærket byggeri, siger Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark i en pressemeddelelse

Blandt kravene for at kunne kalde sig en svanemærket skole, er at ftalater, bisphenol A og brommerede flammehæmmere ikke er tilladt i byggeriet. Svanemærket sikrer også et godt indeklima, ved at fugt systematisk skal forebygges. Der stilles desuden krav om gode lys- og lydforhold. 

Kan være en god forretning i længden

Svanemærkets kriterier baserer sig på forsigtighedsprincippet, og i praksis betyder det, at effekterne af et materiale skal være godt belyst inden det godkendes. Og det kan potentielt forebygge fremtidige problemer, svarende til de udfordringer, som brugen af asbest og PCB har medført mange kommuner. Energistyrelsen kortlagde i 2013 brugen af PCB i skoler, og anslog at 10 og 20 % af landets skoler har for meget PCB i luften, og det er en betydelig udgift for landets kommuner.

De nye kriterier er til dels et resultat af udbudsloven, der trådte i kraft 1. januar 2016. Loven gjorde det muligt at stille krav om miljømærkning i f.eks. udbud af skolebyggeri.

Læs mere om de nye kriterier her

  • Bliv medlem: Tilmeld dig som medlem og modtag vores nyhedsbrev. Det er nemt og gratis!
  • Kalender
    Se hvad der kommer af spændende arrangementer, der relaterer sig til bæredygtige indkøb.
  • Se inspirationsvideoer
    om grønne indkøb i det offentlige

    Viden & Værktøjer

    Cases: Her finder du cases om grønne indkøb. Brug dem som inspiration til arbejdet med grønne indkøb.

    Værktøjer: Vi har samlet en liste af værktøjer til bæredygtige indkøb som kan guide dig videre.

    Regler og rammer: Her finder du vejledninger til regler og rammer for grønne indkøb, og læse om frivillige og lovgivningsmæssige forpligtelser.

    Alt om Viden & Værktøjer ⇢

      TILMELD NYHEDSBREV

    TILMELD NYHEDSBREV

    Tilmeld dig som medlem og modtag vores nyhedsbrev.
    Det er nemt og gratis!
    ×