Københavns Kommune fejer grønt

Af Dansk Standard

Et nyt værktøj udviklet i Københavns Kommune gør det nemmere for kommuner og andre organisationer at vælge de mest miljøvenlige fejemaskiner – til gavn og glæde for både borgere og medarbejdere.

Tonsvis af skadelige partikler bliver hver dag udledt fra fejemaskiner rundt om i landet – til skade for både miljøet, borgerne og førerne af maskinerne. Det vil Københavns Kommune nu gøre noget ved.

Kommunens Teknik & Miljøforvaltning har derfor fået hjælp af Miljøstyrelsens Rejsehold for grønne indkøb til at stille skrappere miljøkrav til ikke-vejgående køretøjer, som udgør en væsentlig årsag til luftforurening i byen. Eksempelvis bruger en mindre standard-fejemaskine 5-6 liter diesel i timen og 200 liter drikkevand pr. dag.

Rejsehold for grønne indkøb, der hjælper kommuner, regioner og andre offentlige institutioner med at blive bedre til at købe grønt ind, har hjulpet kommunen med at udvikle et værktøj, der stiller skrappe miljøkrav til bl.a. fejemaskiner. Samtidigt skal det sikre den bedste pris, når der ses på totalomkostningerne, hvorbåde indkøb og drift indregnes. Forventningen er, at kommunen dermed kan spare både penge, vand og udledning af partikler.

– Vi satte os ned med rejseholdet og undersøgte, hvordan vi skulle gribe opgaven an. Det resulterede i, at vi fik lavet en totalomkostningsberegning (TCO), som vi synes er endt med at blive en ret god model. Den vil komme med i det kommende udbud, så vi prøver på at sætte andre ting i spil, i stedet for kun at kigge på anskaffelsespris, fortæller Morten Ildved, der er materiel konsulent i Københavns Kommune.

Læs hele artiklen her.

TCO-værktøjet kan findes her.

  • Bliv medlem: Tilmeld dig som medlem og modtag vores nyhedsbrev. Det er nemt og gratis!
  • Kalender
    Se hvad der kommer af spændende arrangementer, der relaterer sig til bæredygtige indkøb.
  • Se inspirationsvideoer
    om grønne indkøb i det offentlige

    Viden & Værktøjer

    Cases: Her finder du cases om grønne indkøb. Brug dem som inspiration til arbejdet med grønne indkøb.

    Værktøjer: Vi har samlet en liste af værktøjer til bæredygtige indkøb som kan guide dig videre.

    Regler og rammer: Her finder du vejledninger til regler og rammer for grønne indkøb, og læse om frivillige og lovgivningsmæssige forpligtelser.

    Alt om Viden & Værktøjer ⇢

      TILMELD NYHEDSBREV

    TILMELD NYHEDSBREV

    Tilmeld dig som medlem og modtag vores nyhedsbrev.
    Det er nemt og gratis!
    ×