Nye forbrugsmønstre til fremme af cirkulær økonomi

Regeringen vil hjælpe virksomheder og offentlige institutioner til at trække markedet mod mere cirkulære løsninger – det fremgår af strategien for cirkulær økonomi. DI er helt enig i at fremme de markedsbaserede løsninger, så nu skal de gode toner følges op med konkret handling.

Vi skal starte der, hvor det giver god mening, og derfor er det helt rigtig, når det foreslås, at der udarbejdes en analyse af de miljømæssige og økonomiske konsekvenser ved at købe cirkulært.

Der ligger nogle gevaldige gevinster der venter forude. Det danske offentlige indkøb udgør knap 300 mia. kr. Når man dertil lægger, hvad virksomheder indbyrdes handler for, så er der tale om meget store indkøbsmuskler, som kan trække mere cirkulære forretningsmodeller.Regeringens strategi peger på, at indkøbere ofte mangler viden om, hvordan man indarbejder relevante cirkulære krav til leverandører.

Det kan være spørgsmål, som hvordan man udformer et udbudsmateriale, hvordan man vurderer de økonomiske og miljømæssige fordele, eller hvordan der kan gennemføres en god værdiskabende dialog mellem indkøbere og virksomheder forud for et udbud. Derfor skal der udarbejdes værktøjer, der hjælper de offentlige og private indkøbere samt leverandører inden for ovennævnte områder, så man opnår det ønskede træk i markedet mod cirkulære indkøb.

Læs hele artiklen på DI’s hjemmeside

Se inspirationsvideoer
om grønne indkøb i det offentlige

Viden & Værktøjer

Cases: Her finder du cases om grønne indkøb. Brug dem som inspiration til arbejdet med grønne indkøb.

Værktøjer: Vi har samlet en liste af værktøjer til bæredygtige indkøb som kan guide dig videre.

Regler og rammer: Her finder du vejledninger til regler og rammer for grønne indkøb, og læse om frivillige og lovgivningsmæssige forpligtelser.

Alt om Viden & Værktøjer ⇢

  TILMELD NYHEDSBREV

TILMELD NYHEDSBREV

Tilmeld dig som medlem og modtag vores nyhedsbrev.
Det er nemt og gratis!
×