Nyt rejsehold giver gratis hjælp til grønne indkøb

Miljøstyrelsen lancerer et rejsehold, der skal hjælpe offentlige institutioner med at købe grønnere ind.

Miljø- og Fødevareministeriet lancerede d. 25. november ”Rejsehold for grønne indkøb”. Målet er at gøre det nemmere for kommuner og andre offentlige institutioner at købe grønt ind og samtidig sikre, at den offentlige efterspørgsel efter grønne leverandører og produkter bliver styrket.

”Vi håber, at mange vil tage i mod tilbuddet. Jo flere der er med på den grønne indkøbsbølge, jo større er efterspørgslen efter grønne produkter og tjenesteydelser. Det gavner ikke kun miljøet og pengepungen, men også danske virksomheder, der er gode til at udvikle grønne løsninger,” siger Mikkel Stenbæk Hansen, funktionsleder i Miljøstyrelsen, der koordinerer rejseholdets indsats.

Rejseholdet kan hjælpe med generel rådgivning om værktøjer inden for grønne indkøb og rådgivning om totalomkostninger. Rejseholdet kan også hjælpe med grønne krav i konkrete udbud og nye arbejdsgange, politikker og metoder.

Rejsehold glæder sig til opgaven

Til og med d. 15. januar 2016 vil det være muligt at søge om at få besøg af rejseholdet, der ledes af Dansk Standard i samarbejde med Force Technology og advokatkontoret Bird & Bird.

”Danmarks nye udbudslov giver et nyt og bedre grundlag for at stille miljø- og energikrav i udbud. Det bliver muligt at medregne totalomkostninger, stille krav om miljømærker og indgå i innovative partnerskaber. Vi glæder os til at understøtte det offentlige i flere grønne indkøb og i at bruge de nye muligheder i udbudsloven,” siger Jens Heiede, kommerciel direktør i Dansk Standard.

Ansøgning om assistance

Gå ind på rejseholdet på hjemmeside: www.rejseholdforgrønneindkøb.dk.

Rejseholdets rådgivningsforløb kører i to runder. Første runde foregår i Jylland og på Fyn fra februar til oktober 2016. Anden runde kører fra november 2016 til juni 2017 på Sjælland og Bornholm. Der er 8 pladser i første runde og 8 pladser i anden runde – i alt 16 pladser.

For yderligere oplysninger, kontakt:

Funktionsleder Mikkel Stenbæk Hansen, Miljøstyrelsen, tlf. 72 54 43 43, e-mail: mshan@mst.dk

Chefkonsulent Rikke Dreyer, Dansk Standard, tlf. 72 41 48 28, e-mail: rd@ecolabel.dk

 

Læs også:

Netværk fordobler andel af miljømærkede indkøb på to år

Vedtagelse af udbudslov skaber nye muligheder for at købe grønt

 

 

 

  • Bliv medlem: Tilmeld dig som medlem og modtag vores nyhedsbrev. Det er nemt og gratis!
  • Kalender
    Se hvad der kommer af spændende arrangementer, der relaterer sig til bæredygtige indkøb.
  • Se inspirationsvideoer
    om grønne indkøb i det offentlige

    Viden & Værktøjer

    Cases: Her finder du cases om grønne indkøb. Brug dem som inspiration til arbejdet med grønne indkøb.

    Værktøjer: Vi har samlet en liste af værktøjer til bæredygtige indkøb som kan guide dig videre.

    Regler og rammer: Her finder du vejledninger til regler og rammer for grønne indkøb, og læse om frivillige og lovgivningsmæssige forpligtelser.

    Alt om Viden & Værktøjer ⇢

      TILMELD NYHEDSBREV

    TILMELD NYHEDSBREV

    Tilmeld dig som medlem og modtag vores nyhedsbrev.
    Det er nemt og gratis!
    ×