Offentlig Privat Innovation giver de mest innovative løsninger

Københavns Kommune har samarbejdet med leverandører om at udvikle nye intelligente trafikløsninger, der reducerer den samlede CO2-udledning.

Et Offentlig Privat Innovations-projekt (OPI) er en samarbejdsform, hvor aftager og leverandører arbejder sammen om at udvikle nye løsninger. Tankegangen er, at hvis man vil sikre sig adgang til markedets mest innovative løsninger, når der skal investeres i ny teknologi eller ny service, så kan det være en fordel at inddrage markedet i udviklingsfasen. Processen foregår inden et eventuelt udbud.

Københavns Kommune testede samarbejdsformen, da man i 2013 stod over for at skulle investere i et nyt intelligent transportsystem. I projektet ”ITS, trafikledelse og grøn mobilitet” bidrog 16 virksomheder til at udvikle otte forslag til nye intelligente trafikløsninger.

Gennem projektet skulle deltagerne besvare to spørgsmål:

  1. Hvordan kan København opnå en mere intelligent udnyttelse af de eksisterende gaderum?
  2. Hvordan kan et samlet trafikledelsessystem sikre en effektiv og grøn mobilitet?

 

Otte forslag til nye intelligente trafikløsninger

Kerneaktiviteterne i OPI-projektet var workshops, som blev afholdt med en måneds mellemrum. Her blev business cases, testfase, prototyper m.m. udviklet. De otte løsninger, deltagerne udviklede, kan ses her

– Projektet gav virksomhederne en bedre forståelse for politik og strukturen i det offentlige. Samtidig fik de udviklet deres netværk og nye ideer til nye produkter og services, fortæller Maria Wass-Danielsen, programleder for ITS, trafikledelse og grøn mobilitet. Virksomhederne pointerede dog også, at OPI er en kompliceret og til tider bureaukratisk proces.

 

OPI kræver opbakning og ressourcer

For Københavns Kommune har det været værdifuldt at arbejde tværfagligt og brugerorienteret.

Vi har fået ny viden og skabt grundlag for nye partnerskaber. Men projektet har også givet anledning til en række udfordringer specielt relateret til udarbejdelsen af en fælles kontrakt for alle teams. Et OPI-forløb kræver en del ressourcer og det er derfor vigtigt at der er stor opbakning i organisationen og fra ledelsen, hvis et omfattende OPI-projekt skal lykkes, forklarer Maria Wass-Danielsen.

Resultatet af ITS-udbuddet og effekterne af det nye system kendes endnu ikke. Du kan læse mere om Københavns Kommunes og virksomhedernes erfaringer fra processen i evalueringen af OPI-projektets her

OPIlabs hjemmeside kan du finde cases og mere viden om OPI.


Andre artikler du kan være interesseret i:

FSC slår et slag for bæredygtigt træ i byggeriet

Varm luft løser problem med opløsningsmidler i Albertslund

Samarbejde giver grønnere gevinster

 

  • Bliv medlem: Tilmeld dig som medlem og modtag vores nyhedsbrev. Det er nemt og gratis!
  • Kalender
    Se hvad der kommer af spændende arrangementer, der relaterer sig til bæredygtige indkøb.
  • Se inspirationsvideoer
    om grønne indkøb i det offentlige

    Viden & Værktøjer

    Cases: Her finder du cases om grønne indkøb. Brug dem som inspiration til arbejdet med grønne indkøb.

    Værktøjer: Vi har samlet en liste af værktøjer til bæredygtige indkøb som kan guide dig videre.

    Regler og rammer: Her finder du vejledninger til regler og rammer for grønne indkøb, og læse om frivillige og lovgivningsmæssige forpligtelser.

    Alt om Viden & Værktøjer ⇢

      TILMELD NYHEDSBREV

    TILMELD NYHEDSBREV

    Tilmeld dig som medlem og modtag vores nyhedsbrev.
    Det er nemt og gratis!
    ×