Partnerskab for offentlige grønne indkøb byder to nye kommuner velkommen

Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb øger medlemskredsen med både Kolding og Aalborg Kommune. Den samlede indkøbsvolumen er nu 50 mia. kr. – næsten 20 pct. af de offentlige indkøb.

Skal rengøringsmidlet være Svanemærket, og skal legetøjet i børnehaven være fri for ftalater? Aalborg og Kolding kommuner har i flere år svaret klart ja til disse og mange lignende miljøspørgsmål, og nu slår de sig sammen med 10 andre kommuner og to regioner i Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb. Partnerskabet er en sammenslutning af indkøbere i det offentlige, hvis formål er at påvirke markedet til at udvikle og levere grønne løsninger.

– Når en kommune, en region eller staten vælger at stille grønne krav til deres indkøb, skaber vi en efterspørgsel, som er til gavn for miljøet, men også for de mange danske virksomheder, som kan levere løsningerne. De kan bruge det offentliges efterspørgsel som et afsæt til at komme ind på det hastigt voksende globale marked for grønne løsninger. Derfor er det godt, at der er kommuner og regioner, der går forrest, og jeg er glad for at kunne byde Kolding og Aalborg Kommune velkommen i partnerskabet, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

12 kommuner er nu med
Det offentlige køber hvert år ind for cirka 300 mia. kroner, og partnerskabet står nu for knap 18 pct. af dette beløb, når det med Aalborg og Koldings ankomst kommer op på 50 mia. kroner om året i indkøb.
– Som en del af partnerskabet får vi mulighed for at dele erfaringer med de øvrige medlemmer om grønne indkøb. Jo flere der er med, jo større er incitamentet for virksomhederne til at målrette sig de grønne krav, så partnerskabet er også en fordel for erhvervslivet, der får ens krav at forholde sig til, siger formand for Miljøudvalget i Kolding Kommune, Birgitte Kragh (V).

– I Aalborg er vi allerede langt med de grønne indkøb. Vi skal snart indkøbe nye skolemøbler, og her har vi tænkt os at udbyde hele læringsmiljøer efter en cirkulær tankegang. Leverandøren kan for eksempel tage stole og borde tilbage og reparere eller genanvende dem, hvis de går i stykker i stedet for, at de bliver smidt ud. Partnerskabets mål understøtter fint vores fokus på cirkulær økonomi, siger rådmand i Aalborg Kommune, Lasse P.N. Olsen (Ø).
Det er gratis at være med i partnerskabet, som ud over 12 kommuner tæller Region Midtjylland, Region Syddanmark, Vandcenter Syd og Miljø- og Fødevareministeriet.

  • Bliv medlem: Tilmeld dig som medlem og modtag vores nyhedsbrev. Det er nemt og gratis!
  • Kalender
    Se hvad der kommer af spændende arrangementer, der relaterer sig til bæredygtige indkøb.
  • Se inspirationsvideoer
    om grønne indkøb i det offentlige

    Viden & Værktøjer

    Cases: Her finder du cases om grønne indkøb. Brug dem som inspiration til arbejdet med grønne indkøb.

    Værktøjer: Vi har samlet en liste af værktøjer til bæredygtige indkøb som kan guide dig videre.

    Regler og rammer: Her finder du vejledninger til regler og rammer for grønne indkøb, og læse om frivillige og lovgivningsmæssige forpligtelser.

    Alt om Viden & Værktøjer ⇢

      TILMELD NYHEDSBREV

    TILMELD NYHEDSBREV

    Tilmeld dig som medlem og modtag vores nyhedsbrev.
    Det er nemt og gratis!
    ×