Peter Hove

Refurb vinder Grøn Indkøbspris 2016

IT-virksomheden Refurb har vundet Grøn Indkøbspris 2016. Overrækkelsen af prisen skete i København ved den nordiske konference Green Growth through Public Procurement.

14/11-2016

Der var store smil fra Peter Hove, da han gik på scenen i fredags for at modtage Grøn Indkøbspris på vegne af IT-virksomheden Refurb. Virksomheden var nomineret til prisen af Forums jury for deres innovative forretningsmodel, der understøtter øget genanvendelse af IT og bidrager til udbredelsen af cirkulær økonomi.

– Det er en stor ære at modtage prisen som privat aktør, sagde salgs- og marketingschef Peter Hove ved prisoverrækkelsen.

– Man oplever ofte, at der er meget snak og kun en lille smule handling, når det gælder grønne indkøb og grøn vækst, fortalte Peter Hove, med henvisning til den anerkendelse af deres arbejde, som følger med prisen.

Refurb løb med prisen, da de fik flest stemmer på Forums hjemmeside. Udover Refurb var Odense Kommune og Københavns Kommune også nomineret til prisen.

Rikke Dreyer, formand for Forum for Bæredygtige Indkøb, var med til at overrække blomster og diplom på vegne af juryen fra Forum for Bæredygtige Indkøb.

– Refurb bidrager til markedet for grønne offentlige indkøb ved at aftage brugt IT og dermed forlænge produkternes levetid, hvilket er en vigtig parameter for reduktion af negative miljøeffekter, sagde Rikke Dreyer på vegne af juryen.

Det var især virksomhedens potentiale til at kunne levere cirkulære IT-løsninger til offentlige indkøbere, der gjorde sig bemærket hos juryen.

Grøn Indkøbspris 2016 blev overrakt af Loa Dalgaard Worm fra FSC Danmark, der vandt sidste års specialpris, og Rikke Dreyer fra Miljømærkning Danmark.

Prisen blev uddelt i forbindelse med den nordiske konference ‘Green Growth through Public Procurement’, hvor 120 deltagere fra hele norden mødtes for blandt andet at debattere grønne indkøb og cirkulære løsninger.

Se de tre film om de nominerede:

Refurb ApS

Københavns Kommune

Odense Kommune

Du kan også læse mere om de tre nominerede her.

Du kan læse mere om juryen og udvælgelsen her.

  • Bliv medlem: Tilmeld dig som medlem og modtag vores nyhedsbrev. Det er nemt og gratis!
  • Kalender
    Se hvad der kommer af spændende arrangementer, der relaterer sig til bæredygtige indkøb.
  • Se inspirationsvideoer
    om grønne indkøb i det offentlige

    Viden & Værktøjer

    Cases: Her finder du cases om grønne indkøb. Brug dem som inspiration til arbejdet med grønne indkøb.

    Værktøjer: Vi har samlet en liste af værktøjer til bæredygtige indkøb som kan guide dig videre.

    Regler og rammer: Her finder du vejledninger til regler og rammer for grønne indkøb, og læse om frivillige og lovgivningsmæssige forpligtelser.

    Alt om Viden & Værktøjer ⇢

      TILMELD NYHEDSBREV

    TILMELD NYHEDSBREV

    Tilmeld dig som medlem og modtag vores nyhedsbrev.
    Det er nemt og gratis!
    ×