Svanen letter dit arbejde som professionel grøn indkøber

Ny værktøjskasse fra Miljømærkning Danmark viser vej til strategisk brug af miljømærker.

Nu er der hjælp at hente for alle, som arbejder professionelt med bæredygtige indkøb – og som ønsker at bruge det nordiske miljømærke Svanemærket og det europæiske miljømærke EU-Blomsten strategisk i dette arbejde.

Miljømærkerne kan hjælpe til hurtigt at finde frem til de mest miljørigtige produkter på markedet og kan dermed lette og styrke arbejdet med bæredygtige indkøb. Derfor har Miljømærkning Danmark lavet en værktøjskasse til professionelle indkøbere i private og offentlige virksomheder, som skal gøre det enkelt at komme i gang med miljømærkede indkøb. I værktøjskassen finder du de gode argumenter for at bruge miljømærkerne strategisk og hjælp til at løfte beslutningen om miljømærkede indkøb op på ledelsesniveau. Du kan hente skabeloner, og eksempler på politik og handlingsplan. Desuden finder du gode råd til kommunikation og opfølgning samt inspiration fra andre organisationers arbejde med bæredygtige og miljømærkede indkøb.

– Men denne værktøjskasse ønsker vi at sætte fokus på de muligheder, der er for at bruge Svanemærket og EU-Blomsten professionelt i indkøb i både private og offentlige virksomheder. Derfor har vi udviklet en række værktøjer, som gør det let at komme i gang med at bruge mærkerne i de professionelle indkøb, siger Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark.

Du finder værktøjskassen her

  • Bliv medlem: Tilmeld dig som medlem og modtag vores nyhedsbrev. Det er nemt og gratis!
  • Kalender
    Se hvad der kommer af spændende arrangementer, der relaterer sig til bæredygtige indkøb.
  • Se inspirationsvideoer
    om grønne indkøb i det offentlige

    Viden & Værktøjer

    Cases: Her finder du cases om grønne indkøb. Brug dem som inspiration til arbejdet med grønne indkøb.

    Værktøjer: Vi har samlet en liste af værktøjer til bæredygtige indkøb som kan guide dig videre.

    Regler og rammer: Her finder du vejledninger til regler og rammer for grønne indkøb, og læse om frivillige og lovgivningsmæssige forpligtelser.

    Alt om Viden & Værktøjer ⇢

      TILMELD NYHEDSBREV

    TILMELD NYHEDSBREV

    Tilmeld dig som medlem og modtag vores nyhedsbrev.
    Det er nemt og gratis!
    ×