Emner: Fakta, Debat, Internationalt, EU

I den nye CSR-strategi anvender Europa-Kommissionen en ny definition på CSR, som lægger op til at forstå virksomheders ansvar bredere end tidligere. Med definitionen er det logisk at se bæredygtige indkøb som en væsentlig del af CSR, fordi den taler om ansvarlighed i en generel forstand.

Den nye CSR-definition lyder: CSR er virksomheders ansvar for sine konsekvenser på samfundet − eller på engelsk "the reponsibility of enterprises for the impacts on society".

Udgangspunktet for den nye strategi er, at CSR skal være forretningsdrevet og koblet til virksomhedens strategi for at skabe størst mulig værdi, hvilket er helt i tråd med den danske nationale handlingsplan for virksomheders samfundsansvar fra 2008. Strategien lægger desuden op til flere CSR-initiativer fra EU's side.

Udvalgte elementer i EU's CSR-strategi for 2011-2014:

  • Forslag til lovgivning om CSR-rapportering for større virksomheder.
  • Lancering af en europæisk CSR Award fra 2012.
  • Fremme muligheden for at stille miljømæssige og sociale krav inden for rammerne af udbudsdirektiverne.

Læs Europa-Kommissionens CSR-strategi her: http://ec.europa.eu/enterprise/newsroom/cf/itemlongdetail.cfm?item_id=5511