Emner: Begivenheder, Partnerskaber, Debat, Retningslinjer, Industri, Leverandører

I starten af oktober afholdt Forum for Bæredygtige Indkøb en konference om bæredygtige indkøb i et strategisk og økonomisk perspektiv. Blandt oplægsholderne var Anna Lise Mortensen Grandjean, der til daglig er direktør for Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling og tidligere var direktør for kommunikation og bæredygtig udvikling i Novozymes.

Blandt hendes budskaber var, at indkøbere ikke skal være bange for at stille krav til sine leverandører.

"Hvis man går 5-10 år tilbage, ville virksomhederne reagere negativt, hvis der blev stillet krav. I dag vil de leverandører, der har investeret i forbedringer gerne have, at der stilles krav, for krav og forventninger svarer til markedsmuligheder. Det gør vilkårene mere gunstige for de bedste i klassen, som så kan få noget igen for sine investeringer," lød Anna Lise Mortensen Grandjeans opfordring til de mange tilhørere.

Miljømærker er gode, men forvirrende

Hun mener således, at miljømærker er en af vejene frem mod en mere bæredygtig udvikling. Problemet er bare ifølge hende, at der på nuværende tidspunkt findes mindst 23 forskellige af dem. Hun ser en stor afstand mellem de detailfokuserede eksperter, som analyserer produkterne og laver mærkerne, og brugerne som bare gerne vil have det simple valg og et overskueligt udvalg af mærker at rette sig efter.

Løsningen kommer til at udfordre eksperterne:

"En overskuelig løsning kunne være at sanere i mærkerne og lave en meget enklere mærkningsordning, som den stjerneordning vi kender fra hoteller, hvor stjerner tildeles et antal stjerner efter, hvor mange krav de opfylder. Men for at skabe den bliver vi nødt til at sætte eksperterne uden for døren et øjeblik og lade konsulenterne og kommunikationsfolkene komme med et forslag. Eksperterne er simpelthen ikke gearet til at lave de mere enkle budskaber, der skal til!" foreslog hun.

Vi kender ikke historien bag produkterne

Der er for lidt forståelse af, hvad de produkter, som vi køber, har været i gennem, mener Anna Lise Mortensen Grandjean: "Mange mennesker kender ikke historien bag de produkter, de køber. Derfor er det svært at tage stilling til, hvordan man kan gøre en forskel," påpegede hun.

Hun efterlyste derfor en oplysningskampagne, der kan skabe bevidsthed om, hvor vi som private og professionelle forbrugere og indkøbere får vores produkter fra. Eksempelvis kunne man producere film, der går bag helt almindelige produkter og viser, hvordan de er blevet til.

At få et mere bæredygtigt samfund kræver nemlig, at alle indstiller sig på at yde noget. Det gælder både producenter og andre leverandører, indkøbere og forbrugere og myndighederne, pointerede hun.

Inspiration til at indarbejde bæredygtighedskrav i indkøb

Rådet for Bæredygtig Erhvervsudviklings vejledning for bæredygtigt indkøb har til formål at inspirere private virksomheder til at indarbejde krav om miljø og sociale aspekter i indkøb. I vejledningen præsenteres bl.a. fem forskellige anbefalinger i relation til indkøb:

  1. Hensyn til bæredygtighed bør indgå i indkøbet på linie med kvalitet og pris og bør tage afsæt i virksomhedens CSR politik
  2. Bæredygtighedshensyn i indkøbet bør prioriteres ud fra en strategisk analyse om bl.a. væsentlighed.
  3. Krav til leverandørerne er primært en forpligtelse om bæredygtig udvikling med udgangspunkt i nogle værdibaserede mindste krav.
  4. Krav til miljø og sociale hensyn bør gradvist skærpes efterhånden som leverandørerne kan honorere de stillede krav. Virksomheden medvirker dermed indirekte til at miljø og sociale hensyn indgår som en konkurrenceparameter på markedet.
  5. Virksomhedens indkøb bør følge samme principper uanset anvendelse af det indkøbte (primær, sekundær indkøb)

Læs mere om Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling her: http://www.rbenet.dk/

Artiklen er skrevet af Lærke Sofie Spaabæk Holstebroe og Jeanne Mia Lønstrup, begge stud.cand.polyt, Design og Innovation, DTU.