Emner: Miljø, CO2, Værktøjer

Med Klimakompasset kan du få inspiration til at udarbejde en klimastrategi, som kan reducere din virksomheds udledning af de skadelige drivhusgasser. Samtidig giver det virksomheden økonomiske besparelser og en bedre forretningsposition.

Du kan desuden finde en række cases med danske og internationale virksomheder, der på forskellig vis har reduceret deres klimapåvirkning, og har brugt indsatsen til at styrke deres forretningsgang.

Klimakompasset er blevet til i et samarbejde mellem DI og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen under Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Udregn dit CO2-udslip

Med CO2-beregneren får virksomheden en hjælpende hånd til korrekt at benytte udregningerne i klimaregnskabet. Samtidig giver Klimakompasset også gode råd og vejledning i, hvordan man kan mindske virksomhedens CO2-udslip og energispild.

CO2-beregneren og Klimakompasset er baseret på den internationale anerkendte protokol GHG (Greenhouse Gas Protocol Corporate Standard). Ved brug af CO2-beregneren og Klimakompasset kan virksomheden opnå en ISO 14064-certificering, som er en international standardisering af grønne regnskaber.

På Klimakompassets hjemmeside kan du læse om:

  • Få relevante informationer om klima- og energiforhold
  • Beregne din virksomheds CO2-udledning med CO2-beregneren
  • Udarbejde en klimastrategi - trin for trin
  • Opnå konkrete reduktioner og besparelser

Link: http://www.klimakompasset.dk/